

Træn sprog gennem en videosamtale
Du kan træne dansk sammen med frivillige fra Røde Kors - online. I sidder hver for sig, men taler sammen via video. Du kan bruge din computer, tablet eller telefon, og du behøver ikke installere besværlige programmer.
Hvad kan du få hjælp til?
På Sprogland.dk kan du booke en samtale med en frivillig sprogtræner fra Røde Kors. I kan for eksempel træne ”hverdagsdansk” eller du kan få hjælp til at øve ord og udtale. De frivillige sprogtrænere er hverken rådgivere eller eksperter, men de er en del af Sprogland, fordi de har lyst til at hjælpe. Sprogland er et online supplement til Røde Kors’ frivillige lektie og – sprogtræningscafeer.
For at imødekomme det store behov, anbefaler vi, at du max booker to tider om ugen. På denne måde kan alle forhåbentlig få den hjælp, de ønsker.