Fortæl For Livet – Ny Røde Kors aktivitet i Faaborg Midtfyn Kommunen

Fortæl For Livet – Ny Røde Kors aktivitet i Faaborg Midtfyn Kommunen

Er du interesseret i at medvirke til, at ældre mennesker i små grupper deler historier, oplevelser og erindringer fra et langt levet liv. Så de får mulighed for at folde sig ud som langt mere og meget andet end deres alder?

Så bliv fortælleguide i ”Fortæl for livet”

Med fortællingerne får hver enkelt ældre menneskes levede liv fornyet værdi og betydning. Lyttere fra samme generation finder nemlig alle fortællinger umiddelbart interessante og værdsætter dem ubetinget.
Som fortæller ”genopdager” man, fx hvad man brændte for som ung og måske stadig bærer med sig som et kompas i livet – eller får lejlighed til at dele tanker man havde som barn i skolen, og hvad man bærer med sig som visdom og indsigter i livet derfra.

I takt med fortællingerne vil du som fortælleguide se, hvordan hver enkelt deltagers identitet træder frem og sætter sig som et glimt i øjet og energi i stemmen. Og du vil være blevet klogere på historien og livet.

Gruppen består af op til 6 ældre fra lokalområdet og dig, I mødes 1½ time om ugen i 10 uger. Møderne kan være i dag- eller aftentimerne.
Som fortælleguide sætter du samtalerne i gang, skaber rammerne og et trygt rum, lytter du og understøtter deltagerne, og sikrer at alle kan komme til orde.

Er du interesseret, så kontakt
Jens Elmgreen
Tlf. 2782 1818
Mail: jenselmgreen1@gmail.com