referat 2017

 

Røde Kors Midtfyn

                                            Generalforsamling

                                     for frivillige og medlemmer

 

Torsdag d. 9. februar 2017 kl. 19.00

   

Dagsorden

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
  4. Afdelingens fremtidige virksomhed
  5. Behandling af indkomne forslag
  6. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen
  7. Valg af revisor: Bestyrelsen foreslår Kortegård Revisorer
  8. Eventuelt

 Indlæg om Røde Kors projekt i Togo v/ Per Torsten Sørensen

Bestyrelsen for Røde Kors Midtfyn

 

Referat:

 

Deltagere: 19 medlemmer/frivillige + konsulent Per Torsten Sørensen.

Afbud fra Anne-Grethe Pedersen, Ellen i Kværndrupbutikken, Poul (regnskabsfører) og Torben (bestyrelsen).

Ad 1: Egon Schlosser bød velkommen og foreslog Per Torben Sørensen som dirigent.

 

Ad 2ES gennemgik bestyrelsens beretning:

Røde Kors Midtfyn – Bestyrelsens beretning 2017

2016 har været et rekord år for afdelingen.

Nye aktiviteter i 2016:

Cafe Kværndrup

Åbent onsdage fra kl.16-20. Caféen ledes af Røde Kors’ frivillige fordelt på frivillige udefra og frivillige, der arbejder på Montagen. Efter en noget turbulent start er caféen nu i rolig og støt udvikling, og besøges af op til 14-15 deltagere, især når der er populær mad på menuen.

Cafe på Midtpunktet i Ringe

På værestedet er der nu frivillige, der hjælper brugerne med at skabe hygge, socialt samvær og nærvær. Aktiviteterne aftales mellem brugerne og de frivillige. I december måned blev der gennemført en udflugt til en juleudstilling, med 17 deltagere, det var en stor succes.

Butik i Kværndrup

I januar måned 2016 fejrede vi udvidelsen af butikken med en vældig fint besøgt reception.

Butikken er nu på 140 m2 og kan i den eksisterende bygning ikke udvides mere.

Stor mersalg ift. 2015 på 122.176 kr. ca. 32 frivillige passer butikken, som har et varieret varesortiment og mange faste kunder. Butikken får rigtig mange donationer.

Før første gang åbnede Røde Kors Midtfyn en teltbutik på Heartland Festivalen ved Egeskov Slot. En morsom og succesfyldt oplevelse, der kan gentages i 2017.

Butik i Ringe

2016 viste flot mersalg på 68.160 kr. i forhold til 2015. Den eksisterende butik gennem 24 år har fungeret fint med god indretning og fin kundeservice og ca. 45 frivillige har betjent kunderne og passet butikken. I december måned blev butikken udvidet til ca. det dobbelte areal, reception den 19.01.17 med fint gæste-fremmøde. Butiksudvalget fungerer på en god og stabil måde.

75 års jubilæum

I 2016 kunne afdelingen fejre 75 års jubilæum, som blev afholdt dels i butikkerne i Kværndrup og Årslev, men hovedarrangementet blev gennemført på biblioteket i Ringe, hvor alle aktiviteter blev vist frem. Hovedtaler ved socialudvalgsformand Herdis Hanghøj og borgmesterkandidat Hans Stavnsager.

Tom havde udført et stort og prisværdigt arbejde, med at arrangere og styre forløbet. Et flot arrangement, som var fint besøgt.  Tom havde aftale med mange lokale sponsorer, der støttede arrangementet.

 

Butik i Årslev

Rigtig godt år med et mersalg på ca. 155.000 kr. ift 2015, nu omsættes for 1.511 kr. Butikken er en såkaldt ”storbutik” med salg af tøj, møbler og nips.

48 frivillige passer butikken på den bedst tænkelige måde med god service og hjælp til kunderne. Butiksudvalget fungerer fint med månedligt møde.

Butikkernes succes er afhængig af de frivillige, der indsamler tøj, sorterer og stryger det og af møbelafdelingen, som henter nips og møbler som repareres og rengøres før salg. Vi takker disse frivillige.

Kursus virksomheden  

Førstehjælpskurserne har været gennemført i et samarbejde med 4 andre Røde Kors-afdelinger. Der er afholdt 3-7 timers kurser med 25 deltager og et orienteringskursus med 100 deltagere, herudover i Odense 1-12 timers kursus med 15 deltagere, samt undervist egne samaritter løbende hele året.

Tilmelding via nettet har svigtet, fremover annonceres der lokalt.

Samaritterne

Som er vores levende reklamesøjler med deres flotte røde uniformer, har haft et rigtigt godt år. Det er en aktivitet, der har et ret stort udgiftsniveau, idet materialeindkøb og uddannelse af samaritterne er ret kostbart, men trods det, har aktiviteten haft et fint overskud.

Der er 19 samaritter, heraf er 2 nye, som har gennemgået elevkursus. Samaritterne har været på vagt ved 18 arrangementer med 32 vagtdage, brugt 405 timer plus 159 timer med at pakke materialer, bil m.m. og behandlet 563 personer. Herudover har vi udlånt samaritter 74 timer til andre grupper i Danmark.

Røde Kors Indsamlingen

Den første søndag i oktober. Desværre manglede vi indsamlere, dermed indsamledes et mindre – men pænt beløb. Igen 7. klasse fra Broskolen i Årslev som indsamlingsgruppe, rigtigt godt initiativ! Ellen Oreel som aktivitetsleder udførte et stort og krævende arbejde med at planlægge og styre forløbet.

Strikke- og Syklub/ Nørklere.

Som sædvanligt et godt år med hyggelige timer på Guldhøj. Kirsten besøger hjemmenørklerne og udbringer materiale og medtager færdigt tøj  Der er i 2016 sendt 2623 stykker syet og strikket tøj til Kliplev, der videresender tøjet til børn i forskellige katastrofeområder.

Røde Kors Ferielejr for børn

I 2016 sender Røde Kors-afdelingerne i Faaborg, Broby og Midtfyn 60 børn fra kommunen på sommerlejr. Midtfyn betaler for 30 børn, Faaborg for 20 og Broby for 10. Kommunens Børne-/Ungerådgivning indstiller børnene. Uden vores medvirken ville børnene ikke komme på ferie eller andet ophold i løbet af sommeren.

Røde Kors Ferielejr for ældre

I 2016 var der 19 ældre og 10 frivillige på et 3-dages lejrophold. Gæsterne bliver afhentet og bragt til og fra deres bopæl. På lejren er der socialt samvær, gåture ved stranden, god mad, bankospil, snak og sang. De frivillige varetager alle praktiske gøremål på lejren. Kommunen indstiller deltagerne.

Røde Kors julepakker

Røde Kors Midtfyn uddelte julehjælp på 800 kr. til 85 børnefamilier i lokalområdet. Julehjælpen afhentes i de lokale brugser. Familierne findes ved at skolernes lærere og kommunens børn-og ungesocialrådgivere indstiller børnefamilierne til hjælp. Med stigende antal ansøgere, måtte vi desværre afvise ret mange, da pengene var brugt.

Muligvis kan den nye kontanthjælpspakke have medført, at flere familier er blevet fattigere.

Mentorordning for 18 årige+

For ca. 3 år siden nedsatte vi en arbejdsgruppe med Torben i spidsen. Den meget kompetente gruppe, skulle undersøge om der var et behov i kommunen for, at de unge som ved 18 års alderen pludseligt blev betegnet som voksne, havde et behov for støtte og hjælp i overgangsperioden. Arbejdsgruppen konkluderede, at der var et behov herfor. Trods ihærdigt arbejde med at finde unge, der ønskede hjælp, så lykkedes det ikke. I slutningen af året nedlagde vi aktiviteten.

 

Når kun nogle af vore aktiviteter er nævnt i beretningen, så er det ikke fordi vi har glemt alle andre frivillige fra alle andre aktiviteter. 

Bestyrelsen takker alle frivillige fra alle aktiviteter for et stort og flot arbejde gennem hele året.

 

Afslutning.

Røde Kors har som målsætning, at hjælpe og støtte, hvor der behov herfor. Denne målsætning lever vores afdeling op til på fornemste vis, og det skal den fortsætte med. Vi er nu 356 aktivitets frivillige i afdelingen.

Tak til alle frivillige, aktivitetsledere og bestyrelsen for et stort, fint og uvurderlig flot udført arbejde.

Tak til alle medlemmer, som via kontingent støtter vores sociale aktiviteter i lokalområdet.

Tak til pressen for deres velvillige behandling af afdelingen, til de kommunale medarbejdere, alle eksterne samarbejdspartnere og for godt samarbejde med andre Røde Kors-afdelinger gennem året.

På bestyrelsens vegne.

Egon Schlosser

Vi har ikke så mange ”medlemmer” men mange frivillige. Vi skal måske gøre en større indsats for at få flere involverede medlemmer i området.

 – Beretning taget til efterretning af mødet

 

Ad 3: Regnskabsføreren er syg, men ES kunne melde, at regnskabet er underskrevet af bestyrelsen og revisorerne uden anmærkninger. ES gennemgik hovedtallene på mødet og regnskabet blev godkendt på mødet.

Ad 4: ES præsenterede planen for afdelingens fremtidige virke:

Afdelingen har rigtigt mange aktiviteter og gøremål, i løbet af året er den fornemste opgave at stabilisere aktiviteterne, at støtte aktivitetslederne og de frivillige i deres daglige arbejde.

 Vi er opmærksomme på at andre organisationer konkurrerer om indsamling af tøj.

Vi har set, at andre humanitære organisationer er så pressede, at de vil betale for tøjet hos genbrugsstationerne.

Det betyder, at vi fremover skal være opmærksomme på, at gøre borgerne mest mulig opmærksom på vore Røde Kors-containere.

 

  • Café Kværndrup

Den er nu i god gænge, og der møder en pæn flok brugere op – især til middagen, som fremstilles af brugerne selv og sælges til en meget rimelig pris.

 

  • Værestedet i Ringe

De frivillige er fint indgået i arbejdet på værestedet, og er blevet taget godt imod. Der har været forskellige arrangementer, bl.a. en udflugt til Tivoli, som var meget vellykket.

Vi skal arbejde på at vedligeholde dette arbejde og værne om de frivillige, som udfører et fint arbejde under de givne forhold.

Varesortiment.

I butikkerne skal der løbende holdes øje med, hvilke varer der sælger, for at der kan justeres  på butikkernes varesortiment. Regnskabsføreren vil månedligt udsende opgørelse over solgte varegrupper, så der evt. kan justeres herefter.

 

  • Gensidig kendskab.

Der skal fortsat arbejdes på, at alle skal have det godt med hinanden – også på tværs af aktiviteterne, og at alle frivillige i butikkerne får et godt kendskab til alle aktiviteter i Røde Kors Midtfyn, og kan videregive oplysninger om aktivitetslederne og aktiviteterne.

 

  • Kendskab til Røde Kors Midtfyn
  • Bestyrelsen skal i samarbejde med alle frivillige arbejde på, at Røde Kors Midtfyn til stadighed er kendt i lokalområdet, af både politikere og borgere, således at Røde Kors vil være den foretrukne sociale organisation i området, når man melder sig til et frivilligt arbejde.

 

  • I 2017 kommer SMID TØJET projektet igen til udfoldelse, vi må forberede os på bedste vis til at varetage denne store opgave, som kræver meget af rigtigt mange frivillige.

 

  • Landsindsamlingen.

Det skal være et fremtidigt mål, at Røde Kors Midtfyn ved Landsindsamlingen får flere indsamlere og dermed et forbedret økonomiskresultat.

 

Projekt 65+

Et samarbejde mellem Ældre Sagen, Røde Kors Faaborg og Midtfyns-afdelingerne og kommunen.

Økonomisk funderet på Værdighedspuljen. Arbejdet startes i begyndelsen af 2017, og arbejder på at afdække enlige borgernes eventuelle ensomhedsproblemer og afdække hvorledes dette problem i samarbejde med borgerne kan afhjælpes.

 

Fremtidige nye aktiviteter.

Det er Røde Kors’ erklærede mål, at hjælpe de borgere, der har et behov herfor. Får vi viden om nye behov, vil vi eftersøge nye frivillige og oprette aktiviteter, der kan afhjælpe disse behov.

 

Røde Kors vurderingen påpeger:

  1. Hvilke sårbare grupper er der i lokalområdet og hvilke behov har de ?
  2. Kan behovene imødekommes igennem en frivillig indsats ?
  3. Er Røde Kors den bedst egnede og rette organisation til at imødekomme behovet?
  4. Er indsatsen bæredygtig. (Hvordan finansieres aktiviteten?)

 

Så der er nok at tage fat på i 2017.

 

–  Planen taget til efterretning af mødet.

 

Ad 5: Ingen indkomne forslag

 

Ad 6: Torben Bach-Pedersen villig til genvalg – valgt for 2 år.

Herholdt Hermann og Willy Bonde nyvalgt for 2 år.

Der valgtes ingen suppleanter. Bestyrelsen får mandat til evt. at optage nye folk i løbet af året.

 

Ad 7: Korsgaard Revisorer genvalgt.

 

Eventuelt: i.a.b.

 

ES takkede Per for at lede mødet.

 

Efter kaffe og kage fortalte Per Torsten Sørensen om Røde Kors-projektet i Togo.

 

 

Referent: Tom Warren